DSU logo
brikker

51. Divisionsturnering 2012-2013

Nyheder

Divisionsturnerings plan 2013-14

Divisionsturneringsplanen for kommende sæson ligger nu klar og findes på TL-nyt siden.
Kommentarer til planen bedes sendes til divisionsturneringslederen senest 15 august 2013, idet planen skal godkendes på HB mødet 18 august.
Rettelser der bliver foretaget vil fremgå af TLnyt siden
Per Rasmussen 31. juli 2013



+ Ændring af divisionsdatoer
Der er sket en ændring I de offentliggjorde divisionsdatoer, da XtraCon-Skakligaen ville falde sammen med Europa Cuppen, så derfor spilles 1 og 2 runde i XtraCon-skakligaen i weekenden 2-3 November 2013.
Alt andet spilles uændret.
Per Rasmussen 19. april 2013

+ Danmarksmestrene


Foto: Thomas Hauge Vestergård ©
Per Rasmussen 10. marts 2013

+ Team Nordea Skb. Danmarksmestre
Der skal lyde et stort tillykke til Skanderborg Skakklub som sikrede sig Danmarksmesterskabet for hold, i en yderst spændende afslutning, 1½ point foran nr. 2 Århus/Skolerne.
I bunden blev det Øbro og BMS 1 der må gå den tunge gang ned i 1 Division.

Søndagen var også fantastisk på en anden made, idet jeg skal udfylde hele 3 normcertifikater.
Mads Andersen har lavet en GM norm
Igor Teplyi og Tobias Valentin Rostgaard har lavet IM normer.
Stort tillykke til disse 3 også
Per Rasmussen 10. marts 2013

+ De sidste slag
Så er det blevet tid til at de sidste slag skal slåes, de sidste brikker skal rykkes, det er tid til slutfløjtet i denne sæsons divisionsturnering.
I Århus står slaget mellem Nordre 2 og Viby, om at blive i 2 division, denne kamp afvikles i Chess House kl. 12.00.
På Hotel Scandic i Odense står slaget om at vinde XtraCon-Skakligaen, hvor Skanderborg, Århus og Brønshøj ser ud til at være dem der kæmper om titlen. I bunden er det Øbro som vel allerede er ude, men får de føleskab af BMS eller Nordre 1??
Det er så spændende, alt fra Skakligaen kan følges live, enten fra denne side, under menupunktet Live/Relive, eller på liveskak.dk, på et af følgende link:

Brønshøj - Team Nordea Skb.
Århus/Skolerne - SK68 1
Øbro - BMS 1
Nordkalotten - K41 1
Jetsmark 1 - Nordre 1
Per Rasmussen 10. marts 2013

+ Den rene gyser

Tobias Valentin Rostgaard
Det ser ud til at afslutningen i XtraCon-Skakligaen bliver en rigtig gyser. 2 point imellem nr 1 og 3, som så forøvrigt skal spille mod hinanden. Bliver de begge snydt lige før målstregen.
I den anden ende af tabellen ser det meget svært ud for Øbro, men den anden nedrykningsplads kan god blive en gyser, Nordre har ½ point mere end BMS, men har en sværere kamp søndag. Så spændende bliver det.

På normfronten er det også spændende, løs hovedregning siger at med remis i søndagens parti, så laver Tobias Valentin Rostgaard fra BMS en IM norm.
Igor Teplyi ser ud til at skulle spille remis for at sikre sig en IM norm
Ligeledes ser det ud til at med en sejr i søndagens parti, så laver Mads Andersen en GM norm.
Spændende søndag der starter kl. 10.00 med kampene live både på denne side og på liveskak.dk
Per Rasmussen 9. marts 2013

+ XtraCon-Skakligaen 8 runde live
Alle partier fra de afsluttende runder i XtraCon-Skakligaen vises live, enten ved at vælge Live/Relive i menuen på denne side.
Eller ved at vælge et af nedenstående link, som fører til den traditionelle blå side:
SK1968 1 - Brønshøj 1
BMS Skak 1 - Nordkalotten
K41 1 - Jetsmark 1
Nordre 1 - Århus/Skolerne
Team Nordea Skb - Øbro

Runden starter kl. 14.00
Per Rasmussen 9. marts 2013

+ Sydøstfyn vinder af 2 division gruppe 2


Foto: Verner Christensen ©
Per Rasmussen 4. marts 2013

+ Live fra Divisionsturneringen
2 kampen findes på live fra afslutningen i 2 division gruppe 1

Odysseus - Sjælsø

BMS 2 - Brønshøj 2
Per Rasmussen 3. marts 2013

+ Divisions datoer 2013-14
HB har godkendt datoerne for divisionsturneringen 2013-14
26/10 2013 Liga 1
27/10 2013 Liga 2 + Div 1
10/11 2013 Div 2
8/12 2013 Liga 3 + Div 3
11/1 2014 Liga 4
12/1 2014 Liga 5 + Div 4
26/1 2014 Liga 6 + Div 5
16/2 2014 Liga 7 + Div 6
2/3 2014 Div 7
8/3 2014 Liga 8
9/3 2014 Liga 9
Per Rasmussen 27. februar 2013

+ En søndag med LIVE
Hele 4 kampe kørte denne søndag på live, således at det var muligt at følge dem på nettet, 3 kampe fra XtraCon-Skakligaen og 2 division gruppe 2 kampen mellem Køge og Holbæk.
Sidstnævnte kamp var ikke annonceret ud til det brede publikum idet der blev testet forskelligt under kampen, dog ikke noget der påvirkede spillet.
For første gang i Danmark er der kørt en kamp med trådløst udstyr, hvilket fungerede upåklageligt, derudover så blev der kørt livestreaming fra kampen. I analyselokalet kunne man følge alle 8 partier på storskærm, ligesom man kunne se livestreamingen same sted.
Alt i alt så var det en meget god testkørsel, som kan være med til at vise nogle Nye muligheder for at få skakken udbredt.

Al indberetning af kampene forløb som det skulle, med en enkelt undtagelse (et manglende bræt-resultat) så var alt i orden, og indberettet til tiden - tak for det
Per Rasmussen 18. februar 2013

+ En søndag med skak
Totalt uforudsigelig, mærkelig, uventet, rystende, pinlig. Det er vel nogle af de ord man kan finde på at bruge om de danske drenge der spillede Håndboldsfinale. Men enkle af ordene kan også bruges om XtraCon-Skakligaen, som i år er meget lige, holdene slår hinanden, og med 3 runder tilbage, så er der 3 hold der har mulighed for at hive mesterskabet hjem.
Der er lagt op til en meget spændende afslutning på Hotel Scandic I Odense.
I de øvrige division er der nogle steder man kan fornemme at det er afgjort hvem der rykker op, men der er stadig plads til en masse kamp
Per Rasmussen 28. januar 2013

+ En stor skak weekend vel overstået
Weekenden bød på ikke mindre en 32 kampe, 256 partier og 512 spillere, plus dem der sørgede for at tingene kørte som de skulle.
Alt er gået fint, der er ikke indløbet meldinger om problemer, derimod har der været ros til Skanderborg for deres arrangement med 2 x 3 kampe i XtraCon-Skakligaen.

Før weekenden førte Jetsmark XtraCon-Skakligaen, efter lørdagens kampe var det Skanderborg, men efter søndagens kampe var det Århus/Skolerne. Der er kun 9 point imellem top og bund, men reelt er det nok kun de 5 første der har chance for at vinde mesterskabet.
Flere af de andre divisioner ser ligeså spændende ud.

Der skal dog dryppes lidt malurt i bægrene, idet 2 af lørdagens kampe, først blev indberettet søndag formiddag, og en af søndagens kampe først blev indberettet kl. 22.15
Per Rasmussen 14. januar 2013

+ Så er der dømt juleferie
Dog kun fra divisionsskakken, jeg håber da at der også bliver spillet en masse skak resten af året.
De foreløbig 3 runder har forløbet næsten uden problemer, der har kun været et par enkelte sager, og resultaterne er næsten uden undtagelse blevet indtastet til tiden.
Det ser ud til at vi kan vente et meget spændende forår, for i XtraCon-Skakligaen er der kun 4 points forskel på nr. 1 og nr. 10, og hvis de sommetider lidt overraskende resultater fortsætter, så bliver det rigtig spændende.
I de øvrige rækker, er der større forskel på top og bund, og der er også større afstande i toppen, end man kunne forvente på denne tid i sæsonen.
Alt i alt ser det ud til at det bliver rigtigt spændende at følge divisionsturneringen i foråret.
God jul og godt nytår til alle skakspillere, vi ses i det nye år, når Tønder og Bov tyvstarter forårets kampe en uge før alle andre
Per Rasmussen 3. december 2012

+ Live fra 3 runde
Der vil blive sendt en del live fra denne runde af divisionsturneringen
XtraCon-Skakliagen Øbro - K41 1
Xtracon-Skakligaen Brønshøj 1 - BMS 1
XtraCon-Skakligaen SK68 1 - Jetsmark 1, samt partier fra SK68 2 - Jetsmark samt SK68 3 - Holstebro
XtraCon- Skakligaen Team Nordea Skb - Nordre 1

Derudover vil der være liveopdatering af resultater fra 2 Division gruppe 1 Odysseus - Bornholm
Per Rasmussen 1. december 2012

+ Live fra Odense, Skanderborg og Bornholm
Der er live-transmission fra en række af dagens kampe.
Live-transmission af partier fra matchen Læseforeningen mod Præstø i 2. division, gruppe 2

Live-transmission af partier fra matchen Team Nordea Skanderborg 2 mod Esbjerg 2 i 2. division, gruppe 3

Liveopdatering af resultater fra kampen Bornholm mod BMS i 2. division, gruppe 1. Resultaterne fra denne kamp kan følges i spalten til højre.
Per Rasmussen 18. november 2012

+ Divisionsturneringen godt fra start
Så er Divisionsturnereringen kommet godt fra land, med en dobbeltrunde i XtraCon-Skakligaen og en enkelt runde i de øvrige divisioner.
Jeg vil ønske alle deltagere en rigtig god og spændende turnering.
Per Rasmussen 29. oktober 2012

+ Live fra Xtracon-Skakligaen
1 og 2 runde vil have livedækning af 2 af kampene fra XtraCon-Skakligaen, denne livedækning findes ved at vælge Live/Relive i menuen.
Derudover vil der være liveopdatering af resultaterne i alle kampe der afvikles hos Nordkalotten
Per Rasmussen 27. oktober 2012

+ Gældende ratingtal
Det er nu de gældende ratingtal for divisionsturneringen der ligger i systemet, og turneringen bliver ratet udfra disse tal.
Per Rasmussen 23. oktober 2012

+ Styrkelister klar
Med 2 undtagelser så er alle styrkelister klar.
Næstved mangler en spiller på sit hold, ligesom Frem mangler en spiller på deres 2 hold.
Årsagen til at disse ikke er på listen endnu er fordi de er under indmeldelse, og opdateringen er ikke nået til Divisionsturneringslederen endnu.
Begge spillere er spilleberettiget, da jeg er bekendt med hvem det drejer sig om.
Per Rasmussen 17. oktober 2012

+ Styrkelister - sidste udkald
Fristen for at indberette styrkelister er søndag d. 14 til midnat, og der er overraskende mange som endnu ikke har gjort det.
Opret styrkelisterne, selvom I evt. ikke kan vælge alle spillere, lad blot pladsen (nummeret) stå tomt, og sæt de andre på styrkelisten.
Send mig gerne en mail med oplysninger om manglende spillere.
Hvis der mangler spillere, så er det sansynligvis fordi spilleren ikke er meldt ind i DSU gennem klubben, eller at hovedkredsens kartoteksfører ikke har registreret det endnu, eller at hovedkredsens kartoteksfører ikke har sendt en opdatering til Unionens kartoteksfører, sidstnævnte sørger for at jeg får får en opdatering, der bliver lagt ind i vores system
Per Rasmussen 13. oktober 2012

+ Ændringer i Divisionsturneringen
Sydøstfyn har trukket deres hold fra XtraCon-Skakligaen, så det betyder ændringer hele vejen ned i divisionsturneringen.
BMS overtager Sydøstfyns plads i XtraCon-Skakligaen.
Allerød overtager BMS´s plads i 1 Division gruppe 1.
Frem 2 overtager pladsen i 2 division gruppe 2.
Roskilde rykkes fra 2 division gruppe 2 til gruppe 1.
Klubberne overtager det planlagte program, så der sker ikke ændringer i rundelægningen.

Ændringerne er lagt ind i systemet.
Per Rasmussen 19. september 2012

+ Indberetning af styrkelister
Der er nu åbent for indberetning af styrkelister samt holdledere til divisionsturneringen.
Fristen udløber d. 14 oktober 2012.
Skulle der mangle spillere på listen, skyldes det at spillerne endnu ikke er meldt ind i klubben, så indmeldelsen skal sendes til hovedkredsens kartoteksfører, der derefter kan sende en opdatering til Unionens kartoteksfører, der sørger for at jeg får en opdatering.
Per Rasmussen 5. september 2012

+ Divisionsturnerings planen godkendt
DSUs Hovedbestyrelse godkendte på mødet søndag d, 19 august 2012 divisionsturneringsplanen som den fremgår af turneringsplan udkast 5, og som det er vist i tabellerne på hjemmesiden
Per Rasmussen 20. august 2012

+ Divisionsturneringsiden er klar
Så er udkast til kommmende udgave af Divisionsturneringen tilgængelig på denne side, tildels kan man se hvordan klubbens kampe fordeler sig via tabellerne, men man kan også med fordel gå ind under genveje og vælge se kampe for en klub, eller kampe for et hold.
Kommentarer og indsigelser til turneringsplanen skal være turneringslederen i hænde senest 10 august.
Divisionsplanen vil blive forelagt HB til godkendelse d. 19 august 2012
Per Rasmussen 22. juli 2012

+ Divisionsdatoer 2012-13
HB godkendte på mødet søndag d. 5 februar divisionsturneringsudvalgets forslag til spilledatoer i sæsonen 2012-13

XtraCon-Skakligaen: Lørdag d. 27/10, søndag d. 28/10, søndag d, 2/12 2012, lørdag d. 12/1, søndag d. 13/1, søndag d. 27/1, søndag d. 17/2, lørdag d. 9/3 og søndag d. 10/3.

Divisionerne: 28/10, 18/11 og 2/12 2012, 13/1, 27/1, 17/2 og 3/3 2013.

Playoff-kampen mellem de 2 seksere i 2.3 og 2.4 spilles søndag d. 10/3 2013

Hvis en klub ikke har mulighed for hjemmekamp på en af datoerne, bør det meddeles turneringslederen inden 1. maj 2012. Ønsker imødekommes så vidt det er muligt
Per Rasmussen 6. februar 2012

Holdturneringen

Sæsonens sidste kampe er spillet - på gensyn næste sæson!


Spillesteder
kommende kampe