DSU logo
brikker

47. Divisionsturnering 2008-2009


Nyt fra TL

Spilledatoer godkendt

HB har på deres møde i påsken godkendt de spilledatoer som jeg har foreslået

Per Rasmussen 15. april 2009


Datoforslag til næste års turnering

Hovedbestyrelsen skal på deres møde i påsken fastsætte datoerne for næste års turnering. Jeg har sendt følgende forslag til HB:
7/11 09 Liga 1
8/11 09 Liga 2 + Div 1
22/11 09 Div 2
6/12 09 Liga 3 + Div 3
9/1 10 Liga 4
10/1 10 Liga 5 + Div 4
31/1 10 Liga 6 + Div 5
21/2 10 Liga 7 + Div 6
7/3 10 Div 7
13/3 10 Liga 8
14/3 10 Liga 9

Per Rasmussen 31. marts 2009


Vedr. Spørgeskemaer


Fristen for at afgive sin stemme vedr. betænkningstid er forlænget til søndag d. 29/3.
Bemærk at hvis man ændrer betænkningstiden, således at man får tillægstid efter hvert træk, så undgår man at kamplederen skal ind og afgøre kampe i tidsnøden, da denne jo så nærmest er afskaffet.
Ligeledes tyder det på at der fra FIDE´s side fremover vil være krav om tillægstid, i turneringer hvor man kan score en norm. Det vil jo så kun være i XtraCon Skakligaen det vil have betydning i divisionsturneringen.

Per Rasmussen 23. marts 2009


Pokalen til Helsinge for 9. gang


WGM, IM Victorija Cmilyte med pokalen
Foto: Verner Christensen ©

Kl. 12.20 opgav Casper Dahl partiet mod Vitorija Cmilyte og dermed er Helsinge DM for 9. gang i træk.


Verner Christensen 22. marts 2009


Allan Stig Stormester!!


En remis var nok til Allans GM-titel!!
Foto: Verner Christensen ©

Efter 5 minutters spil i 9. runde tog Allan Stig Rasmussen og Esben Lund en remis og dermed færdiggjorde Allan Stig sin GM-titel.

Et stort tillykke herfra.

Der er forøvrigt første gang, at der er scoret en GM-norm i den danske holdturnering.

Verner Christensen 22. marts 2009


Følg livepartier fra ExtraCon-Skakligaen


Partierne fra matchen mellem Aalborg og Helsinge kan følges live


Verner Christensen 21. marts 2009


Nedlagt protest - Afgørelse

Skakklubben Centrum har nedlagt protest, idet en af deres spillere har fået karantæne, og de mener at denne er uberettiget, så den er anket til Skaknævnet. Undertegnede havde på forhånd meddelt dem at de ikke måtte benytte spilleren ligesom Skaknævnet har udtalt at de ikke vil lade deres anke have opsættende virkning, således at de kunne benytte spilleren.
Skakklubben Centrum erkender i deres anfægter ikke i deres protest at jeg handler korrekt, når jeg meddeler dem at de ikke må benytte spilleren.

Afgørelse
Jeg afviser protesten fra Skakklubben Centrum, med den begrundelse at i henhold til
§10 f. Under en karantæne kan en spiller ikke deltage i divisionsturneringen.

Ligesom jeg heller ikke finder at der som det fremgår af § 17. er væsentlige sportslige begrundelse for at dispensere fra reglementet og udsætte kampen, dette hører normalt ind under § 6.

Det er ikke min opgave at vurdere om den tildelte karantæne er i orden, jeg henholder mig udelukkende til at karantænen er trådt i kraft ved afslutningen af den pågældende turnering.


Per Rasmussen 9. marts 2009


Forkert holdopstilling

I kampen i 2 .Division, gruppe 1 mellem Øbro og Lyngby-Virum havde Lyngby-Virum byttet om på de nederste spillere i forhold til styrkelisten. Michael Hyldkrog der var placeret for lavt spillede remis. Dette resultat fastholdes i ratingberegningen, men er tabt i holdresultatet, som så sluttede med en 7-1 til Øbro

Per Rasmussen 8. marts 2009


Forkert holdopstilling

I kampen i 1. Division gruppe 2 mellem Silkeborg og Århus/Skolerne 2 havde Århus/Skolerne 2 byttet om på de nederste spillere i forhold til styrkelisten. Birger Møller der var placeret for lavt. Da spilleren tabte partiet, sker der ingen ændring i resultatet, og der foretages ratingberegningen som normalt.

Per Rasmussen 8. marts 2009


Parti afgjort


Andreas Skytte - Henning L Rasmussen
Foto: Thomas Hauge Vestergård ©

Partiet mellem Andreas Skytte og Henning Lau Rasmussen endte remis.
Turneringstabel er opdateret.

Per Rasmussen 7. marts 2009


Partiet afvikles lørdag aften


Århus/Skolerne 3 og Jetsmark 2 har aftalt at det annullerede parti spilles i ChessHouse lørdag aften, således at alle hold i divisionen ved hvordan det ser ud inden den afsluttende runde i 2.4

Per Rasmussen 7. marts 2009


TK afgørelse


Turneringskomiteen har nu truffet deres afgørelse vedr. kampen Jetsmark 2 - Århus/Skolerne 3.
Kendelsen lyder således:
Partiet mellem Henning Lau Rasmussen (Jetsmark 2) og Andreas Hagen (Århus/Skolerne 3) i 2 Division gruppe 4, søndag d. 25 januar 2009 annulleres og TL fastsætter tid og sted for afviklingen af et nyt parti.

Per Rasmussen 7. marts 2009


Sidste runde

For en god ordens skyld skal jeg nævne at det er op til arrangørerne af sidste runde, at aftale med de deltagende klubber om de skal medbringe bræt, brikker, ure og evt. kampleder

Per Rasmussen 4. marts 2009


Topscorer

Før de afsluttende runder i Xtracon-Skakligaen, og sidste runde i divisionerne, er der ikke flere spillere der har max-score.

Per Rasmussen 24. februar 2009


Nedlagt protest - afgørelse

Skakklubben Centrum har nedlagt protest, idet en af deres spillere har fået karantæne, og de mener at denne er uberettiget, så den er anket til Skaknævnet. Undertegnede havde på forhånd meddelt dem at de ikke måtte benytte spilleren ligesom Skaknævnet har udtalt at de ikke vil lade deres anke have opsættende virkning, således at de kunne benytte spilleren.
Skakklubben Centrum erkender i deres anfægter ikke i deres protest at jeg handler korrekt, når jeg meddeler dem at de ikke må benytte spilleren.

Afgørelse
Jeg afviser protesten fra Skakklubben Centrum, med den begrundelse at i henhold til
§10 f. Under en karantæne kan en spiller ikke deltage i divisionsturneringen.

Ligesom jeg heller ikke finder at der som det fremgår af § 17. er væsentlige sportslige begrundelse for at dispensere fra reglementet og udsætte kampen, dette hører normalt ind under § 6.

Det er ikke min opgave at vurdere om den tildelte karantæne er i orden, jeg henholder mig udelukkende til at karantænen er trådt i kraft ved afslutningen af den pågældende turnering.


Per Rasmussen 24. februar 2009


Manglende/udeblevne spillere

Vedr. kampen i 6 runde Lyngby-Virum - Frederiksberg.
Lyngby-Virum i 2 division gruppe 1, var ramt af afbud/udeblivelse på bræt 2 og 7.
Klubben indsatte en anden spiller, efter en ½ time på bræt 2. Dette parti rates ikke

Begge spillere havde meldt afbud til klubbens formand, men da denne er ude og rejse, havde holdlederen ikke fået besked om dette.

Holdene i divisionsturneringen er på 8 spillere, så reglerne for opstilling er overtrådt.
Lyngby-Virum Skakklub får hermed en advarsel, mod lignende overtrædelser i turneringen fremover, idet klubben så må forvente at blive tildelt en straf.


Per Rasmussen 24. februar 2009


Manglende spillere

AS04 i 2. Division, gruppe 1 runde 6, stillede med kun 6 spillere til kampen mod Allerød.
Holdene i divisionsturneringen er på 8 spillere, så reglerne for opstilling er overtrådt.
AS04 fradømmes hermed 1 point, som trækkes fra det samlede antal opnåede point.
Dermed er AS04´s samlede score 21 point efter 6 runder.

Afgørelsen kan ankes jævnfør ”Reglement for Dansk Skak Unions divisionsturnering” til turneringskomiteen ved at indsende anken i tre eksemplarer til Kenneth Varberg, Dyssevænget 6 B, 2700 Brønshøj senest d. 5 Marts 2009.


Per Rasmussen 24. februar 2009


Afgørelse vedr. udebleven spiller

I 6 runde Hørsholm - Odysseus.
Hørsholm i 2 division gruppe 1, var ramt af udeblivelse på bræt 7.
Klubben indsatte en anden spiller, efter en ½ time. Dette parti rates ikke

Jævnfør ”Reglement for Dansk Skak Unions divisionsturnering” tildeles der en advarsel til
Frederik Alexander Rhee fra Hørsholm

Jævnfør ”Reglement for DSU’s EMT og koordinerede turneringer” kan denne advarsel straks have konsekvenser for denne spillers deltagelse i både holdturneringer og koordinerede turneringer.
Afgørelsen kan ankes jævnfør ”Reglement for Dansk Skak Unions divisionsturnering” til turneringskomiteen ved at indsende anken i tre eksemplarer til Kenneth Varberg, Dyssevænget 6 B, 2700 Brønshøj senest d. 5 Marts 2009.


Per Rasmussen 24. februar 2009


Afgørelse af protest

Turneringslederen har truffet sin afgørelse i protesten fra kampen mellem Jetsmark 2 - Århus/Skolerne 3.
Afgørelsen findes på TLnyt siden i PDF-format

Per Rasmussen 1. februar 2009


Registrering af Kampleder

Når man indberetter et resultat, så skal man angive hvem der har været kampleder, findes kamplederen ikke på listen, så må man skrive det som en kommentar, hvem der har været det.
Der kan være tilfælde hvor jeg som turneringsleder, er nødt til at have fat i kamplederen.


Per Rasmussen 28. januar 2009